Serviceaftaler
Vedligeholdelse, support og udvidelser efter go-live.
En løsning der ikke bliver passet, holder omkring halvandet år. Ikke fordi den går i stykker af sig selv, men fordi verden omkring den skifter: systemer opdateres, API'er ændrer sig, og forretningen begynder at gøre noget andet end da den blev bygget.
En serviceaftale er forskellen på et system I stoler på, og et I holder vejret omkring.
Vedligeholdelse
Opdateringer, sikkerhedsrettelser og de småting der skal justeres når noget udenfor ændrer sig.
Overvågning
Vi holder øje med at det kører, så fejl bliver fanget af os frem for af jeres kunder.
Support med svartid
Et sted at henvende sig når noget ikke opfører sig som det skal — med aftalt svartid, ikke bare et håb.
Timer sat af hver måned
Til det I finder på undervejs. De fleste gode idéer om et system opstår først når det har kørt et par måneder.
Løbende gennemgang
Et par gange om året kigger vi på om niveauet passer — også når svaret er at det skal ned.
Overlevering til jer selv
Vil I hjemtage driften, hjælper vi med det. Dokumentation og overlevering er en del af aftalen, ikke et tillæg.
Vi bygger ikke noget der kun virker så længe I betaler os
I ejer koden, den kører på infrastruktur I selv vælger, og dokumentationen følger med. En serviceaftale er noget I vælger fordi det er nemmere, ikke fordi I er låst. Det er også derfor vi hellere sætter niveauet ned end at fakturere for timer der ikke bliver brugt.
Se niveauerne og priserneSådan leverer vi
Samme fremgangsmåde uanset område. I kan stoppe efter hver fase, og I ved hvad næste skridt koster inden I siger ja til det.
Vi kortlægger først
90 minutter hvor vi går jeres processer igennem og finder ud af hvad der reelt kan automatiseres. I får et klart billede af hvad der er muligt, og hvad det vil koste.
Vi bygger til fast pris
Sprints på 1-2 uger med demo hver gang. I ved hvad det koster før vi går i gang, og I ejer koden bagefter. Ingen binding, ingen vendor lock-in.
Vi holder det kørende
Serviceaftaler med vedligeholdelse, support og udvidelser efterhånden som forretningen ændrer sig.
Er det her det rigtige sted at starte?
Genkender I to eller flere af punkterne, er der som regel noget at hente — og så er det værd at tage en snak.
- Løsningen er blevet kritisk for driften
- Ingen internt kan rette i den hvis noget går galt
- I har allerede oplevet at en integration holdt op med at virke
- I vil hellere have en fast månedlig udgift end en overraskelse
Spørgsmål vi ofte får
Er en serviceaftale et krav?+
Nej. I ejer koden og kan drifte den selv eller lade en anden gøre det. Vi anbefaler den, men vi bygger ikke noget der kun virker så længe I betaler os.
Hvad hvis vi ikke bruger timerne?+
Så har I betalt for tryghed frem for arbejde, og det skal I kunne se. Vi tager en snak et par gange om året om niveauet passer — også når svaret er at det skal ned.
Dækker den også løsninger andre har bygget?+
Nogle gange. Vi skal se koden først. Er den rimeligt bygget og dokumenteret, kan vi overtage driften. Er den ikke, siger vi det frem for at love noget vi ikke kan holde.
